Uddannelsen til grafisk tekniker
Uddannelsen til grafisk tekniker består af grundforløbet: Medieproduktion og hovedforløbet: Grafisk tekniker. Du skal bestå grundforløbet og have en læreplads før du kan begynde på hovedforløbet.
Grundforløbet kan tages på flere forskellige måder, alt afhængig af dine forudsætninger og ønsker til uddannelsen.
Hovedforløbet Grafisk tekniker
Hovedforløbet foregår både på skolen og i en virksomhed. Langt den største del af hovedforløbet foregår i virksomheden.
På hovedforløbet lærer du om trykning af kommunikationsmateriale gennem hele produktionen; lige fra prepress over tryk og print til det færdige produkt. Uddannelsen giver dig forståelse for grafisk informationsteknologi, grafisk workflow, kvalitetsstyring samt de materialer, maskiner og værktøjer, som bruges i forbindelse med produktion af trykt kommunikation.
Du kan læse mere om uddannelsen i Øvelse gør mester-brochuren.