Organisation
 
In English
  Log på
Om Media College Aalborg

Media College Aalborg er en af Danmarks største erhvervsskoler inden for indgangen ”Medieproduktion”. Vi uddanner mediegrafikere, digitale integratorer, grafiske teknikere og web-integratorer.

Media College Aalborg udbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser (EUD), som fører til godkendte kvalifikationer og specialiseringer, der er anerkendt både nationalt og internationalt. Som supplement hertil tilbyder vi en stort og alsidigt program af efter- og videreuddannelse for ansatte og ledige fra branchen baseret på en fleksibel og markedsorienteret tilgang.

På Media College Aalborg har vi p.t. 30 velkvalificerede faglærere ansat. Vi råder over topmoderne undervisningsfaciliteter beliggende på moderskolen, Tech College Aalborg. Vores værksteder og Open Learning Centre er udstyret nyt, topprofessionelt IT hardware til grafisk design (både Mac og PC), nyt professionelt grafisk trykkerimaskineri (Rank Xerox og Roland), og det nyeste grafiske software (Adobe Photoshop og andre førende mærker). Det betyder, at vi kan leve op til vilkårene ude i branchen, og at vi tilbyder et miljø, der er befordrende for de læreprocesser, vores unge lærlinge og voksne kursusdeltagere gennemgår.

Samarbejde med Roland Academy

Media College Aalborg samarbejder med Roland Academy, der ifølge organisationens egen hjemmeside er ”den største industriakkrediterede grafiske uddannelsesinstitution i Europa inden for skilte, indgravering og storformat trykning. Akademiet er udviklet af industriens professionelle og faglærere for at levere praktisk orienteret, relevant og tilgængelige kurser inden for en bred vifte af grafiske produktionsdiscipliner”.

Media College Aalborg har for nylig skrevet kontrakt med Roland Academy, hvilket betyder at akademiet skal levere hightech udstyr og afholde regelmæssig kursusaktivitet på vores skole.

En del af Tech College Aalborg

Media College Aalborg er en del af Tech College Aalborg, der indtil 1. august 2008 var kendt under navnet Aalborg tekniske skole. Tech College Aalborg, der blev etableret for mere ned 200 år siden, er en af de største erhvervsskoler i Danmark.

I vores nye organisatoriske opbygning står Tech College Aalborg for den overordnede ledelse og administration, ligesom moderskolen leverer tværgående servicefunktioner til gruppen af brancheskoler, hvori Media College Aalborg indgår.

Den globale udfordring

Som erhvervsskole har Media College Aalborg lang tradition for at være engageret i internationale udviklingsprojekter. Ideen med dette er at åbne øjnene på både faglærere, kursusdeltagere og lærlinge over for verden, og at sikre at vi er med til at forsyne erhvervslivet med de internationale kompetencer, som det globaliserede arbejdsmarked efterspørger.

Media College Aalborg har således gennem årene udviklet samarbejde med internationale partnerskoler i Polen, Holland og Tyskland inden for rammerne af Leonardo da Vinci-programmet med henblik på elevudveksling. Ligeledes medvirker skolen til at sende lærlinge ud på længere og kortere praktikophold i udlandet hos godkendte virksomheder med støtte fra den såkaldte PIU-ordning.

Kontakt Media College Aalborg

For yderligere information om Media College Aalborg, kontakt venligst:

 Uddannelseschef

 
 

 
 
Media College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 7100
Kontakt
Om Media College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Om Media College Aalborg