Grafisk design og produktion, rutineniveau, 15 dage
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksMedia College Aalborg > Efteruddannelse > Grafisk kommunikation og design > Grafisk design og produktion, rutineniveau, 15 dage

Grafisk design og produktion, rutineniveau, 15 dage 

Kursusperiode 1. halvår 2011

Den 28/2-18/3 eller den 18/4-11/5 eller den 9/6-30/6

Kursusindhold

På kurset lærer du billedmanipulation, herunder som skabelse af panorama, konvertering fra farve til sort/hvid-billeder, partiel billedbehandling, komprimering til web samt lens correction.

Kurset giver dig en lang række produktive tips og arbejdsmetoder til brug i moderne digitale billedbehandling. Du lærer desuden at skabe varieret og forskelligartet design, herunder smarte muligheder med farver og pensler, biblioteker, flere sider, objektegenskaber m.v.

Du vil blive introduceret til en mængde mere komplicerede værktøjer og arbejdsmetoder. Der bliver lagt stor vægt på, hvordan de enkelte værktøjer kan supplere hinanden og give en smidig og effektiv arbejdsgang. Endelig lærer du at opbygge komplicerede magasin- og bladsider, hvor der tages hensyn til typografiske grundprincipper. Samtidig får du indsigt i fordelene ved automatisering ved fremstilling af dokumentskabeloner indeholdende komplette typografiske forme og standardsider med pagina og andre faste elementer.

Vi anvender Adobe Photoshop CS5, Adobe Illustrator CS5 og Adobe InDesign CS5.

Kurset bliver gennemført via AMU-mål:

  • 43831 – Planlægning og Layout – Serieprodtuktion i dtp, 0,5 dag
  • 43832 – Skabeloner – Serieproduktion i dtp, 1,5 dag
  • 43833 – Ombrydning – Serieproduktion i dtp, 2 dage
  • 43677 – Billedbehandling af s/h billeder, 1 dag
  • 43674 – Redigering og manipulation af billeder, 3 dage
  • 43819 – Vektorgrafik til internet – Illustrationsteknik, 3 dage
  • 43820 – Integration af pixel og vektor – Illustrationsteknik 1 dag
  • 43614 – Farvestyring – Soft- og hardproof/prøvetryk, 1 dag
  • 43615 – Farvestyring – Prepress, 1 dag
  • 43813 – Fejlretning af PDF-filer – Grafisk Workflow

Læringspunkter

Adobe Illustrator CS5

Du lærer optimal udnyttelse af programmet. Der lægges vægt på rentegning af avancerede objekter, og Illustrators store udvalg af værktøjer og effekter vil blive gennemgået.

Fokus vil være på at sikre, at programmet anvendes på den mest hensigtsmæssige måde, i forhold til tidsforbrug og muligheden for efterfølgende at rette eller ændre i den fremstillede grafik. Adobe Illustrator er industristandarden inden for illustrationsprogrammer til tryksager, multimedie og online-grafik.

Uanset om du er designer, teknisk tegner, multimediekunstner eller noget helt andet, rummer Adobe Illustrator-programmet de værktøjer, som du behøver for at producere illustrationer i professionel kvalitet. Der vil blive arbejdet med både teori og praksis i programmet.

  • Videre med brugen af lagpanelet
  • anvendelse af søgning af oplysninger i manualer og hjælpefunktioner på skærmen
  • kombinere pixel- og vektorbaseret grafik i forbindelse med fremstillingen af illustrationsopgaver i et vektorbaseret grafikprogram. 
  • foretage udformning og arkivering af grafikfiler
  • korrekt anvendelse af farver og farvesystemer
  • optimering af styles
  • anvendelse af forskellige effektfunktioner
  • anvende avancerede masker


Adobe Photoshop CS5

Der fokuseres på mere avancerede funktioner som afmaskning og farvekorrektion. Er du på grundlæggende niveau i Photoshop, kan du på dette kursus prøve kræfter med Photoshops uendelig mange kombinationsmuligheder, både til maskefremstilling, billedretouche og billedredigering/manipulation. Du vil efter endt kursus være klædt på til at bruge Photoshop som et professionelt værktøj.

  • Forskellige former for og metoder til farvekorrektion indstilling af GCR og UCR
  • korrekt valg af filformat og arkiveringsmetode
  • partiel farvekorrektion
  • Avancerede masker til brug af fritlægning, sammenkopi mv.
  • Foretage billedredigering og billedmanipulation
  • Arbejde med fritlægning
  • Fremstilling og brug af masker, elektronisk sammenkopiering og manipulation af forskellige billeder
  • Brug af filtre og effekter
  • Fremstilling af tekst i et billedbehandlingsprogram
  • Foretage komprimering og arkivering af billedfiler til brug på internet
  • Viden om de mest udbredte farvemodeller, valg af farvemodel i forhold til dennes anvendelsesområde

Farvestyring

På kurset bliver du i stand til at kontrollere farverne fra skærm til korrekturprint og færdigt tryk. Du vil få et indblik i både teori og praksis bag de forskellige farverum, hvilke farver der kan gengives på tryk, og hvorfor det færdige tryk ikke altid ligner originalbilledet og skærmbilledet. Du vil efter kurset kunne opnå fuld udbytte af programmernes nyeste faciliteter til farvestyring.

  • Kalibrering af relevant udstyr, som fx monitorer, printere. Viden om udstyrs- og produktrelevante værdier i forhold til optimal trykkontrast og punktbredning, separations- og rasterteori ved anvendelse af CMS (Color Management System) og generelle ICC-farveprofiler.
  • Farvestyring – ICC-farveprofiler: opmåle testformen spektrofotometrisk for at danne en beskrivelse af udstyrets farverum og herudfra konvertere informationerne til ICC-profiler, forståelse for farverum, CIELAB-værdier og ICC-profiler, konvertering af ICC-profiler fra RGB-værdier til CMYK-værdier, anvendelse af farveteori til vurdering af farverum og farveprofiler
  • Farvestyring – Prepress: konvertering mellem forskellige farverum/værdier og fremstille ICC-farveprofiler konvertering af digitale filer mellem forskellige farverum/værdier fremstilling af ICC-farveprofiler til monitorer samt printere.
  • Farvestyring – soft- og hardproof/prøvetryk: anvendelse af ICC-profilerne til soft-proof og udkørsel af hard-proof af et digitalt grafisk produkt, simulering af slutprodukt ved hjælp af ICC-profilerne til at simulere soft-proof og optimal tryk til udkørsel af hard-proof til samme, anvendelse af gældende norm-, reference- og målsystemer til input- og output-karakterisering.

Typografiske grundregler og grafisk æstetik

Du lærer at anvende typografiske og æstetiske grundprincipper i forhold til vurdering/kontrol og korrektion af såvel tekst som typografi i et grafisk produkt i forhold til produkternes læsbarhed og brug af programmets værktøjer til tekstbehandling samt typografisk korrektion og kontrol.

Adobe InDesign CS5

På kurset vil du lære at opbygge og redigere publikationer. Hvad enten du arbejder med brochurer og nyhedsbreve eller kataloger og bøger, er InDesign efterhånden det mest foretrukne program. På kurset lærer du at overskue, planlægge og gennemføre fremstillingen af komplicerede magasin- og bladsider. Du lærer at fremstille forskellige former for tryksager, hvor der tages hensyn til typografiske grundprincipper, målfasthed, beskæring og andre almindelige kvalitetsparametre i forhold til produktets endelige udformning.

  • overskue, planlægge og gennemføre fremstillingen af komplicerede magasin- og bladsider med udgangspunkt i rationelle produktionsmetoder
  • fremstille forskellige former for tryksager, hvor der tages hensyn til typografiske grundprincipper, målfasthed, beskæring og andre almindelige kvalitetsparametre i forhold til produktets endelige udformning
  • håndtering af almindeligt forekommende problemstillinger i et digitalt grafisk workflow
  • fremstilling af dokumentskabeloner indeholdende komplette typografiske forme og standardsider med pagina og andre faste elementer
  • anvende tabelfunktionen – arbejde i layers
  • ombrydning af komplicerede magasin- og bladsider
  • arbejde med både manuelle og automatiske tekstkæder
  • Generering af pdf filer fra InDesign 

Acrobat

PDF er det altdominerende format til udveksling af filer i den grafiske produktion. Enhver, der er involveret i den grafiske proces, har behov for et indgående kendskab til, hvordan PDF-filerne genereres og kontrolleres i forhold til slutanvendelsen af PDF-filen. Du lærer blandt andet at indstille Acrobat Distiller til korrekt håndtering af oplæsning, fonte og farver. Endvidere kigger vi på de indbyggede kontrolmuligheder, der findes i Acrobat.

  • Fremstilling af PDF-filer beregnet på print- eller trykproduktion.
  • Udskrivning til PostScript filer og efterfølgende pdf-fremstilling
  • Indstillinger for fremstillingen af PDF-filer i forhold til print og trykt produktion
  • Kendskab til skrifter, farver og billeder direkte fremstilling af PDF-filer
  • Ved fremstilling af PDF-filer.    
  • Fejlfinding og korrektion i færdige PDF-filer, herunder rådgive kunder i forbindelse med anvendelsen af PDF-filer i et grafisk workflow
  • Viden om fonte og udskiftning af fonte i pdf-filer
  • Viden om billeder i PDF-filer, herunder mulighederne for at ændre på disses oplysning, farverum o.l.
  • Konvertering af farver og skrifter i en PDF-fil til grafisk anvendelige formater.  

Priser og finansieringsmuligheder  

Hvis du er i job eller er selvstændig og har en uddannelse til og med faglært niveau, gælder følgende:

Alle AMU-kurser koster kr. 118 pr. dag, undtagen kurserne inden for generel it, der koster kr. 176 pr. dag. Din arbejdsgiver kan opnå VEU-godtgørelse på kr. 630 pr. dag. Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. Her kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.

Hotellerne, som vi har aftale med, er:

 First Hotel  Quality Hotel     CABINN

Hvis du er i job og har en kort videregående eller videregående uddannelse gælder følgende:

Har du en kort videregående eller videregående uddannelse, skal du betale den fulde taxameterpris for kurset. Prisen varierer fra kursus til kursus og ligger på mellem kr. 550-950 pr. dag. Ring eller skriv til os og få oplyst prisen på det ønskede kursus. Der er ikke mulighed for VEU-godtgørelse. Indkvartering, forplejning og transport er for egen regning.

Hvis du er i job og har en kort videregående eller videregående uddannelse og ikke har anvendt denne uddannelse inden for de seneste 5 år, gælder følgende:

Har du en kort videregående eller videregående uddannelse, skal du betale den fulde taxameterpris for kurset. Prisen varierer fra kursus til kursus og ligger på mellem kr. 550-950 pr. dag. Ring eller skriv til os og få oplyst prisen på det ønskede kursus. Din arbejdsgiver kan opnå VEU-godtgørelse på kr. 630 pr. dag. Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. Her kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.

Hvis du er ledig med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, gælder følgende:

Det er gratis at deltage i kurserne. Du kan ved deltagelse modtage uddannelsesydelse (dagpengesats). Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. Her kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.

Hvis du er ledig i 2. ydelsesperiode og har ret til aktivering, gælder følgende:

Det er gratis at deltage i kurserne. De ønskede kurser skal bevilges af dit jobcenter og indgå i en jobplan. Du kan modtage uddannelsesydelse (dagpengesats).  Der gives tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.

Ovenstående er lovgivning og satser gældende fra 2011. Der tages forbehold for eventuelle lovændringer.

Media College Aalborg hjælper gerne med netop dine finansieringsmuligheder.

Tilmelding
Virksomheden står selv for kursustilmeldinger og ansøgninger om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring ved AMU-kurser. Det gøres via portalen www.efteruddannelse.dk. Skolens hjemmeside linker automatisk videre til www.efteruddannelse.dk, når man klikker ”Tilmelding” på en kursusside.

Media College Aalborg står gerne til rådighed med vejledning i brugen af www.efteruddannelse.dk. Du kan komme godt fra start med denne manual.

Du finder en guide til, hvordan du søger om VEU-godtgørelse digitalt
her

Undervisningssted
Media College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg. 

Undervisningstid
Alle dage kl. 8.25-15.50

Kontakt i forbindelse med finansiering og tilmelding
Anette Thomsen
Uddannelsessekretær
Telefon: 7250 5143
E-mail: atho@mediacollege.dk

Kontakt i forbindelse med kursusindhold, finansiering og tilmelding
Birgitte Boe
Uddannelseskonsulent og kursusansvarlig
Telefon: 7250 5249
Mobil: 2526 6249
E-mail: bbm@mediacollege.dk

 

  

 
 
Kursustilmelding
Fakta
Dato: 28.02.11| 18.04.11| 09.06.11 
Varighed: 15 dage 
Pris: kr 1.740,00 
Type: AMU 
Godtgørelse: Ja 
AMU-nummer: 43831, 43832, 43677, 43674, 43819, 43820, 43614, 43615, 43813 
Min. deltagere: 10 
Maks. deltagere: 16 

Kontakt
Undervisningsadresse
Media College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Nyhedsbrev
 
Media College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 7100
Kontakt
Om Media College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Efteruddannelse