Digital printoperatør, 30 dage, begynderniveau, opkvalificering for bl.a. trykkere, grafikere, skiltefolk, bogbindere m.f.
Kursusperiode 2. halvår 2012 30 dage, den 29.10.-7.12.
Kursusindhold På kurset lærer du at arbejde med fremstilling af trykte produkter inden for digitalprint. Du får chancen for at producere, planlægge og prøve kræfter med alt lige fra opsætning i de grafiske programmer, til klargøring af tryk og print til det færdige produkt. Du lærer at indstille og udnytte printerens kapacitet samt overholde de professionelle kvalitetskrav, der er gældende inden for produktion af digitalprint.
Du lærer desuden om produktion af storformatprint til banner, skilte, dekoration og udstillinger. Du lærer korrekt indstilling af kvalitetsparametre for jobbet i de valgte programmer. Du lærer at printe og efterfølgende at montere selvklæbende folier. Du opnår kendskab til forskellige foliers holdbarheds- og montageegenskaber og kan omsætte dette til kvalificerede valg i print, montage og brug, ligesom du får kendskab til forkellige foliers egenskaber, herunder hvordan folien skal håndteres og opbevares.
Digitalprint og introduktion til storformatprint Du lærer at printe og efterfølgende montere selvklæbende folier. Til denne proces lærer du at anvende relevante monteringsværktøjer. Du opnår kendskab til forskellige foliers holdbarheds- og montageegenskaber, og kan omsætte dette til kvalificerede valg i print, montage og brug, ligesom du får kendskab til forskellige foliers egenskaber.Du lærer at indstille kvalitetsparametre for jobbet korrekt i de valgte programmer.
Læringspunkter
- RIP-software
- laminering i forskellige produktionsprocesser
- fremstilling af salgsprodukt ved anvendelse af storformatprint
- fremstilling af produktioner, der printer ud over printerens format
- fremstilling af produkter via print- and cutfunktionen
- montering af print på ikke printbare materialer
- vedligeholdelse af storformatprinter
- ICC-profiler
- rådgivning om den digitale trykteknologis muligheder
- rationelle produktionsmetoder til storformatprint
- valg af opløsning, der passer til det enkelte trykemne og job
- udnyttelse af mediet bedst muligt i forhold til produktionsøkonomi
- forskellige teknologier inden for storformatprint
- forskellige trykemner i forhold til storformatprint
- valg af optimal printteknologi til en given opgave
- relevante filer og formater i forhold til storformatprint
- Quicksets (hot folder)
Digital tryk og print Her er nøgleordene: rationelle produktionsformer i digital tryk og print, grafisk produktion og workflow, grafisk produktionsplanlægning. Du lærer at gennemføre produktionsplanlægning i forhold til digital produktion, og samtidig oplæres du i systematisk fejlfinding og problemløsning. Du lærer desuden at rådgive kunden om den digitale trykteknologis muligheder. Derudover opnår du kendskab til, hvordan man kan indstille den digitale trykmaskine eller printeren med hensyntagen til optimal kvalitet i forhold til tekst, billede og farvegengivelse. Gennem import og print af testjob optimeres maskinindstillingerne, så du kan indstille og udnytte maskinens muligheder for print på forskellige papirkvaliteter og øvrige medier. Du lærer desuden at anvende softwareløsninger i arbejdet med at skabe og automatisere personaliseret tryk og print. Det sker gennem lokalisering og import af data til brug for de variable print.
Læringspunkter
skiftning af reservedele på en digital trykmaskine eller printer med henblik på at opnå en optimal grafisk produktion
udnyttelse trykmaskinens kapacitet
optimal tryk- eller printteknologi til en given opgave staffagefarver i en digital trykproces variable data
rationelle produktionsmetoder til digitaltryk
forskellige former for tryksager, hvor der tages højde for målfasthed, beskæring og andre almindelige kvalitetsparametre i forhold til produktets endelige udformning
betydningen som overholdelse af kvalitetskrav og tidsfrister har for sammenhængen mellem produktion og økonomi
fejlfinding og korrektion i færdige pdf-filer
relevant farveprofil i forhold til opgave og udkørselsenhed
indstillinger i preflight
foretagelse af kvalitetskontrol af grafiske produkter
fremstilling af grafiske produkter og forståelse for sammenhængen i den grafiske produktion
selvstændig opbygning af mindre komplekse skabeloner med tilknyttede regelsæt til brug i en web-to-print-løsning
Design Du lærer at orientere dig i Adobe InDesigns brugerflade, at se og afprøve nye muligheder med InDesign samt at få et samlet overblik. Du får bl.a. indsigt i de grundlæggende menuer og funktioner til oprettelse og modificering af tekstobjekter og til import og formatering af tekst. Du lærer desuden om samarbejdsmuligheder mellem InDesign, Photoshop og Illustrator således, at du kan oprette og modificere grafikobjekter og importere billeder/grafik i relevante filformater.
Læringspunkter
- træning i anvendelse af DTP-programmets brugerflade og i de grundlæggende menuer og funktioner
- selvstændigt arbejde med oprettelse eller import og modificering af tekst- og grafikobjekter og formatering af tekst
- oprettelse og redigering af dokumenter samt oprettelse og anvendelse af dokumentskabeloner
- benyttelse af programmets teknikker til at oprette og redigere typografiske former til forskellige rubriktyper med både tegn- og afsnitsdefinitioner
- arbejde med tekstbehandlingsfaciliteter og læring i at oprette og anvende brugerordbog og udføre stavekontrol
- anvendelse af programmets ”find og erstat”-funktioner til ændring af såvel tekst som typografi
- håndtering af ombrydning, produktion og udkørsel i enkle grafiske produkter
- arbejde med layout og træning i at tage hensyn til grundlæggende typografiske og æstetiske principper
- foretagelse af nødvendige indstillinger til korrekt udkørsel på laserprinter
Billedbehandling Du lærer Photoshops brugerflade at kende sammen med de grundlæggende funktioner til farvejustering, billedmanipulation og fritlægning. Du vil stifte bekendtskab med fremgangsmåder og begreber, som alle tager afsæt i de emner, der er relevante i forhold til moderne billedbehandling.
Læringspunkter
- foretagelse af elementær billedbehandling
- foretagelse af graduationsændringer på billedfiler
- foretagelse af elektronisk billedretouche, skalering og beskæring
- foretagelse af elementær billedkorrektion, graduationskurver og brug af disse
- anvendelse af korrekt arkiveringsformat med henblik på billedfilernes anvendelse til trykt kommunikation
Illustration Du lærer at fremstille enkle grafikopgaver og skæreforme ved hjælp af de mest brugte funktioner, værktøjer og menuer.
Læringspunkter
- farvelægning og farver
- anvendelse af forskellige farvelægningsteknikker og definering af farver i forbindelse med fremstilling af vektorbaseret grafik
- definering af farver i RGB, CMYK og PANTONE
- brugen af farveforløb
- brug af dækkende og gennemsigtige flader
- manipulation af tekst og grafik i forbindelse med fremstilling af vektorbaseret grafik herunder skalering, drejning, kursivering osv. af tekst samt vektorisering af tekst med henblik på ændring af bogstavernes form og farve
- korrekt arkivering i filformater, der understøtter vektorbaseret grafik i forhold til en videre grafisk produktionsproces
- konvertering til vektorgrafik
- import af skabeloner/templates til rentegning
- videreforarbejdning af vektoriserede originaler og skabeloner
Under kurset benytter vi os af Roland Academy, som er et dedikeret samarbejde mellem Roland DG North Europe og Media College Aalborg. Roland Academy er et videncenter inden for digital storformatprint, digital tryk og grafisk produktion. Målet med konceptet er at skabe et professionelt videns- og undervisningsmiljø med nogle af branchens bedste maskiner inden for digital storformat print, grafisk workflow og produktion.
Virksomheds- og leverandørbesøg 3M kommer på besøg og fortæller om folier, deres egenskaber samt betydning af folievalg ved montage og brug. En ekspert vil bl.a. fortælle om: Hvordan produceres selvklæbende folier, og hvilken betydning har det ved valg, montage og brug. Folie-produktion: pvc, støbte contra valsede folier, foliers egenskaber og begrænsninger. Klæbestof: klæbestof-typer og deres egenskaber. Liner: Hvorfor er der forskellige typer liner, og hvilken betydning har det? Skærefolier: Hvilke 3M-produkter findes der i denne kategori, og hvad adskiller dem ud over prisen? Printfolier: Hvorfor er nogle folier mere velegnede til print, hvilke 3M-produkter findes der, og hvad adskiller dem? Specialfolier: refleksfolier, perforerede vinduesfilm, spejlfolier, glasdekorationsfolier og andet.
Målet med ovenstående er at give et overblik over bredden af folier til skilteindustrien, og hvordan det er muligt at vælge et produkt til den specifikke opgave, baseret på faktorer som holdbarhed, overflade, montage og lignende.
3M Display & Graphics er markedsledere på det globale marked for folier, der gør displays mere klare på elektroniske produkter som for eksempel computer-fladskærme, mobiltelefoner, elektroniske kalendere og LCD-skærme. De er markedsledere inden for touch-skærme og touch-monitorer, optiske komponenter til projektionsfjernsyn, reflekterende materiale til trafiksikkerhed, og i materiale og systemer til at producere opmærksomhedsskabende grafiske billeder til for eksempel reklameindustrien.
Virksomhedsbesøg hos print og tryk-virksomheden Damgaard-Jensen A/S Virksomheden kan, på trods af sin eksistens siden 1917, kalde sig for fremtidens grafiske virksomhed. Virksomheden producerer alle former for print til business-to-business-kunder lige fra det mindre arkitektfirma eller reklamebureau til store, internationale virksomheder. Med nyt, moderne hovedsæde i Århus er virksomheden en af de mest markante grafiske virksomheder i Danmark.
Kurset er et AMU kursus og bliver gennemført via følgende AMU-mål 43665, grafisk produktion - fremstilling af små produkter, 2,5 dage 43836, dokumenter og værktøjer - ombrydning og produktion. 2 dage 43821, lag og grafik - Illustrationsteknik, 1 dag 43825, farvelægning og farver - Illustrationsteknik, 0,5 dag 43677, billedbehandling af s/h billeder 1 dag 43676, arkivering af indscannede originaler, 0,5 dag 40803, digital tryk og print - optimering 1 dag 40798, digital tryk og print - variable print. 2 dage 40631, fejlfinding ved brug af tryksimuleringsprogram, 1 dag 40800, digital print med inline efterbehandling, 1 dag 43817, grafiske tiltyper og formater - grafisk workflow, 2 dage 45663, opsætning af systemer ifm. web-to-print-løsninger, 2 dage 43813, fejlretning af PDF-filer- grafisk workflow, 1,5 dag 40799, digital print - print og montering af folier. 2 dage 40482, produktionsplanlægning af kommunikationsløsninger, 2 dage 45661, print og cut - klargøring af job til produktion, 2 dage 45662, print og cut - betjening af udstyr til print og cut, 1 dag 45667, valg af printmetode til jobbet, 1 dag 45659, grafisk workflow - output 2 dage 43614, farvestyring - soft- og hardproof/prøvetryk, 1 dag 43814, fremstilling af PDF-filer - grafisk workflow, 1 dag
Der udstedes kompetencegivende kursusbevis.
Priser og finansieringsmuligheder
Hvis du er i job eller er selvstændig og har en uddannelse til og med faglært niveau, gælder følgende:
Alle AMU-kurser koster kr. 118 pr. dag, undtagen kurserne inden for generel it, der koster kr. 176 pr. dag. Din arbejdsgiver kan opnå VEU-godtgørelse på kr. 630 pr. dag. Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. Her kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.
Hotellerne, som vi har aftale med, er:
First Hotel Quality Hotel CABINN
Hvis du er i job og har en kort videregående eller videregående uddannelse gælder følgende:
Har du en kort videregående eller videregående uddannelse, skal du betale den fulde taxameterpris for kurset. Prisen varierer fra kursus til kursus og ligger på mellem kr. 550-950 pr. dag. Ring eller skriv til os og få oplyst prisen på det ønskede kursus. Der er ikke mulighed for VEU-godtgørelse. Indkvartering, forplejning og transport er for egen regning.
Hvis du er i job og har en kort videregående eller videregående uddannelse og ikke har anvendt denne uddannelse inden for de seneste 5 år, gælder følgende:
Har du en kort videregående eller videregående uddannelse, skal du betale den fulde taxameterpris for kurset. Prisen varierer fra kursus til kursus og ligger på mellem kr. 550-950 pr. dag. Ring eller skriv til os og få oplyst prisen på det ønskede kursus. Din arbejdsgiver kan opnå VEU-godtgørelse på kr. 630 pr. dag. Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. Her kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.
Hvis du er ledig med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, gælder følgende:
Det er gratis at deltage i kurserne. Du kan ved deltagelse modtage uddannelsesydelse (dagpengesats). Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. Her kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.
Hvis du er ledig i 2. ydelsesperiode og har ret til aktivering, gælder følgende:
Det er gratis at deltage i kurserne. De ønskede kurser skal bevilges af dit jobcenter og indgå i en jobplan. Du kan modtage uddannelsesydelse (dagpengesats). Der gives tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,00 pr. km efter de første 24 km.
Ovenstående er lovgivning og satser gældende fra 2011. Der tages forbehold for eventuelle lovændringer.
Media College Aalborg hjælper gerne med netop dine finansieringsmuligheder.
Tilmelding Virksomheden står selv for kursustilmeldinger og ansøgninger om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring ved AMU-kurser. Det gøres via portalen www.efteruddannelse.dk. Skolens hjemmeside linker automatisk videre til www.efteruddannelse.dk, når man klikker ”Tilmelding” på en kursusside.
Media College Aalborg står gerne til rådighed med vejledning i brugen af www.efteruddannelse.dk. Du kan komme godt fra start med denne manual.
Du finder en guide til, hvordan du søger om VEU-godtgørelse digitalt her.
Undervisningssted Media College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Undervisningstid Alle dage kl. 8.25-15.50
Kontakt i forbindelse med finansiering og tilmelding Anette Thomsen Uddannelsessekretær Telefon: 7250 5143 E-mail: atho@mediacollege.dk

Kontakt i forbindelse med kursusindhold, finansiering og tilmelding Birgitte Boe Uddannelseskonsulent og kursusansvarlig Telefon: 7250 5249 Mobil: 2526 6249 E-mail: bbm@mediacollege.dk

|
|
Dato:
29.10.12
Varighed:
30 dage
Pris:
kr 3.540,00
Type:
AMU
Godtgørelse:
Ja
AMU-nummer:
43665, 43836, 43821, 43825, 43677, 43676, 40803, 40798, 40631, 40800, 43817, 45663, 43813, 40799, 40482, 45661, 45662, 45667, 45659, 43614, 43814
851401amg291012315
| Anette Thomsen Uddannelsessekretær
Telefon: 7250 5143
E-mail: %atho,tcaa,dk%
|
| Birgitte Boe Uddannelseskonsulent og kursusansvarlig
Telefon: 7250 5249
Mobiltelefon: 2526 6249
E-mail: %bbm,mediacollege,dk%
|
|
|
Media College Aalborg Øster Uttrup Vej 1 9000 Aalborg
|