Kursusperioder 1. halvår 2010
Den 12/4-13/4, 19/4-20/44
Kursusindhold
På kurset vil du lære at animere figurer med et standard animationssetup og med 3D Studio Max’s Character Studio. Du vil gennemgå 3D Studio Max's animationsværktøjer og få indsigt i f.eks. curve editor, der er et redskab til at justere bevægelser i 3D. Du vil blive introduceret til udtryk som IK/FK, keyframe animation, broken tagents og meget mere. På kurset vil du også gennemgå de generelle animationsprincipper.
Målgruppe
Det er en stor fordel med grundlæggende kendskab til 3D Studio Max eller et andet 3D-program. For brugere, der har en god fornemmelse for 3D, og har lyst til at bevæge sig lettere rundt i dette univers.
Instruktør Klaus Aspegren Søndergaard
Instruktør Klaus Aspegren Søndergaard har knap 20 års erfaring fra den grafiske branche. De seneste 6 år har han arbejdet i København som Animator og 3D Artist på 2 førende 3D-virksomheder, A. Film og Ghost. Klaus er specialist i animation på reklame- og filmprojekter, og har desuden beskæftiget sig en del med modellering og texturerin samt sammensætning af virkelige optagelser med kunstige 3D-elementer. Han besidder generelt et meget højt niveau indenfor den tredimensionelle verden. Sideløbende har Klaus fungeret som underviser i 3D på TRUEMAX Academy i København.
Undervisningstid
Alle dage kl. 8.25-15.25
Pris
Kr. 116 pr. dag.
Hvis du er i job eller er selvstændig og har uddannelse til og med faglært niveau, gælder følgende
Kr. 116 pr. dag. Din arbejdsgiver kan opnå løntabsgodtgørelse kr. 752 pr. dag. Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på Quality Hotel i Aalborg (eller andet hotel i byen). I forbindelse med indlogering er forplejning også gratis, og der gives desuden tilskud til transport.
www.choicehotels.dk
Hvis du er i job og har en mellemtekniker- eller videregående uddannelse, gælder følgende
Kr. 116 pr. dag. Din arbejdsgiver kan ikke opnå løntabsgodtgørelse. Indlogering, kørsel og forplejning er for egen regning.
Har du ikke anvendt din mellemtekniker- eller videregående uddannelse inden for de seneste fem år, gælder følgende
Kr. 116 pr. dag. Din arbejdsgiver kan opnå løntabsgodtgørelse kr. 752 r. dag. Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på Quality Hotel i Aalborg (eller andet hotel i byen). I forbindelse med indlogering er forplejning også gratis, og der gives desuden tilskud til transport.
Er du ledig med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, gælder følgende
Det er gratis at deltage på de fleste af kurserne. Du kan ved deltagelse modtage VEU godtgørelse (dagpengesats). Er din transport til Media College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på Quality Hotel i Aalborg (eller andet hotel i byen). I forbindelse med indlogering er forplejning også gratis, og der gives desuden tilskud til transport.
Framelding
Når du har lavet din tilmelding her på siden, får du en bekræftelse pr. mail, så snart vi har registreret din tilmelding. Senest 7 dage før kursets start vil du modtage en indkaldelse med generel information omkring kurset pr. brev. Afbud senere end 1 uge før kursusstart: Du/firmaet vil blive opkrævet kr. 1.500,-
Udeblivelse fra kurset: Du/firmaet vil blive opkrævet kr. 2.500,-
Der udstedes kompetencegivende kursusbevis.